Smykkepleje

Vedligeholdelse af smykker er vigtigt for, at de holder sig flotte længere. Selv om smykket er lavet i sølv, oxideret eller forgyldt sølv, anbefaler vi dig at tage dine smykker af på følgende tidspunkter:

  • Når du går i bad
  • Når du gør rent – smykker har ikke godt af kemikalier, rengøringsmidler mv.
  • Går i svømmehallen eller på stranden
  • Sover
  • Dyrker sport

Vi mennesker er meget forskellige, og vores hud udskiller forskellige mængder af syre, så nogen vil opleve at deres oxiderede og forgyldte smykker anløber hurtigere end andre. Derfor er det meget vigtigt at huske ikke at have smykker på i forbindelse med hårpleje, sæbe og parfume. En rigtig god huskeregel er at tage sine smykker på som det sidste.

Når smykkerne ikke er i brug, skal de opbevares i en plastik pose, så smykkerne ikke anløber eller på anden måde misfarves. Posen hindrer også, at smykkerne bliver ridset.

Når du køber et smykke hos ByNana, modtager du en plastik pose, som vi anbefaler, du opbevarer dit smykke i.